Mand afslørede sin HIV-sygdom: Så tog kæresten sin vilde hævn

Ifølge den nu sigtede kvinde grinede manden hånligt, da han fortalte om sin sygdom

Se Misty Lee Wilkes hævnaktion her.

Amerikanske Misty Lee Wilke fra Phoenix, Arizona tog det ikke særligt pænt, da hendes kæreste afslørede at han var HIV-positiv.

Kvindens reaktion på den chokerende udmelding var at bruge sin røde Ford Mustang til at pløje kæresten ned med, skriver Daily Mail.

Ifølge retsdokumenter førte det til et skænderi mellem Wilke og hendes kæreste, da han i en nærliggende park om morgenen den 29. april fortalte hende, at han er HIV-positiv. Den 43-årige kvinde har til politiet fortalt hvordan hendes kæreste grinede efter at have afsløret sin sygdom, og efterfølgende angreb hende med en kniv, som skadede hendes arm.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Misty Lee Wile på et politifoto fra 2012
Her ses Misty Lee Wile på et politifoto fra 2012
 

Det fik angiveligt Misty Lee Wilke til at påkøre manden og flygte fra stedet, selvom hun selv gengiver en lidt anden version af hændelsen. Ifølge hende selv skubbede hun nemlig kæresten væk da han truede hende med en kniv, hvorefter hun satte sig i sin bil og flygtede fra stedet uden at se sig omkring. Kvinden forklarer at hun var opmærksom på at have påkørt en person, men hun var ifølge eget udsagn ikke klar over, at den påkørte var hendes kæreste.

En halv time efter påkørslen meldte Misty Leew Wilke sig selv til politiet

Den koldblodige hævnaktion, der fandt sted sidst på morgenen den 29. april, blev filmet af et nærliggende hus' overvågningskamera. Videoen er sidenhen blevet udleveret til politiet, som har gjort brug af den i efterforskningen.

I videoen ses det hvordan Misty Lee Wilke påkører en mand på cykel og kører væk fra stedet uden at sætte farten ned. To vidner prøver derefter at hjælpe den påkørte mand, som rejser sig op og forsøger at gå, men ender med at falde. Se videoen over artiklen.

Påkørslen gav unavngivne kæreste et brud på en ryghvirvel og en skade i hovedet, som skulle hæftes sammen.

Misty Lee Wilke er nu varetægtsfængslet og sigtet for to tilfælde af grov vold.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere