Mand afslører fire hjemmerøvere: Taget på fersk gerning

Københavns Politi har anholdt fire personer og leder lige nu efter en mulig femte gerningsmand efter et hjemmerøveri

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Ved du noget, eller har du billeder, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En vågen medborger opdagede lørdag aften et igangværende hjemmerøveri på Amager. Politiet har anholdt tre mænd på stedet, og en fjerde gerningsmand er anholdt i nærområdet.

- Manden bemærker det, han vurderer til at være et hjemmerøveri, og så ringer han til os. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at det er rigtigt, fortæller Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet leder lige nu efter en femte gerningsmand.

- Vi mangler muligvis en gerningsmand, og derfor er vi i gang med at undersøge området, fortæller Michael Andersen.

Fire gerningsmænd
Ifølge politiet kommer de fire gerningsmænd fra et sted i Østeuropa.

- De fire anholdte er ved at blive transporteret ind. De meget lidt meddelsomme og kommer fra et sted i Østeuropa er min vurdering, siger Michael Andersen.

Der var to beboere i huset da røveriet fandt sted. De har været i tumult med hjemmerøverne og blev begge bagbundet, men har det efter omstændighederne godt, fortæller efterforskningsleder Kenneth Jensen.

- De er efter omstændighederne ved godt mod, selvom de er rystede, siger han.

De er begge blevet tilset af en læge og har umiddelbart ingen større skader. Den ene af de to beboere havde dog en hævet overlæbe.

Politiet har nu forladt stedet og overladt de forurettede til et familiemedlem.

- De er blevet afhørt, og der er et familiemedlem der har taget over, fortæller Kenneth Jensen.

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere