Mand amok med kniv: To personer såret

En 37-årig mand gik amok med en kniv i en lejlighed, og sårede to yngre mænd. De er begge uden for livsfare

Ved du noget så sms 1224 (alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk

En 37-årig mand overfaldt tidlig lørdag morgen to mænd med en kniv i en lejlighed i Grønnegade i Odense. Det skriver Fyns Amts Avis.

En druk-komsammen endte blodigt, da to mænd blev stukket voldsomt med en kniv. Det oplyser vagtchef i Fyns Politi Lars Thede til Ekstra Bladet.

- Der var tre mennesker i sammen lejlighed, hvor der blev drukket. Der er formentlig sket en uoverensstemmelse, som politiet ikke kender til endnu, siger Lars Thede. 

- Det har i hvert fald fået en 37-årig mand til at gå amok med en kniv, og stikke en 29-årig mand i låret. Han pådrager sig en overfladisk flænge i hånden og et brud på en knogle i venstre hånd og et tre centimeter dybt stiksår i venstre lår, siger vagtchefen.

Lars Thede fortæller, at en tredje 25-årig mand var forsvundet fra lejligheden til fods, da politiet ankom, men at han senere blev lokaliseret.

Den 25-årig er indlagt til behandling på Odense Universitets Hospital med et knivstik, der går gennem låret, samt en skade på hånden og ved sit baghoved.

De to mænd er begge uden for livsfare.

Vagtchefen Lars Thede fortæller til Ekstra Bladet, at de stødte på den 37-årige gerningsmand i opgangen ind til lejligheden. Den 29-årige mand var inde i lejligheden.

Den 25-årige, der stak af, havde efterladt sig et spor af blod, og der flød blod i lejligheden, efter det voldsomme overfald, siger vagtchefen.

Den 37-årig mand er lørdag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør og er varetægtsfængslet i fire uger. Gerningsmanden er kendt af politiet, men vagtchefen vil ikke oplyse, hvor de kender ham fra.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere