Mand angreb togpassagerer med kniv nær München

En mand angreb tidligt tirsdag adskillige togpassagerer med en kniv nær München. En person er død

Se video fra området her (Video: AP)

Befinder du dig på stedet? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send os en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En mand angreb tidligt tirsdag omkring klokken 05.00 adskillige togpassagerer med en kniv i byen Grafing sydøst for München. En person er dræbt, mens tre er såret.

Manden råbte 'Allah er stor', siger vidner ifølge Bayerischer Rundfunk.

- Efter hændelsen kunne en formodet gerningsmand blive overmandet og anholdt, siger en talsmand for politiet til Bild.

Af de fire sårede personer var én i første omgang indlagt med livsfarlige kvæstelser, men vedkommende er siden afgået ved døden. De tre andre sårede er indlagt med mindre skader.

Foto: AP
Foto: AP
 

Den dræbte er en 50-årig mand, mens de tre andre personer er henholdsvis 58, 55 og 43 år gamle.

Ifølge Bayerischer Rundfunk er den formodede gerningsmand en 27-årig tysk mand, der ikke er kendt af politiet i forvejen.

Det har siden vist sig, at manden - der kom fra den tyske by Hessen - var psykisk syg og havde problemer med stoffer, lyder det fra minister i Bayern.

Politiet var hurtige til at arbejde ud fra et eventuelt politisk motiv eller at manden var psykisk syg, og de har altså nu lagt sig fast på sidstnævnte.

Hændelsen fandt sted i Grafing lidt uden for München. (Foto: Google Maps)
Hændelsen fandt sted i Grafing lidt uden for München. (Foto: Google Maps)