Mand anholdt: Bus tilbageholdt i flere timer

En bus fra selskabet FlixBus har været tilbageholdt siden klokken 16 ved Nørre Alslev. Omkring 20.00 fik den lov til at køre videre. En mand anholdt

En bus fra selskabet Flixbus bliver tirsdag aften tilbageholdt i Nørre Alslev. Video: Local Eyes.

En bus fra FlixBus fra Berlin bliver tilbageholdt tirsdag aften, efter at politiet undersøger en genstand med mistænkeligt indhold, der blevet fundet i bussen.

Det bekræfter vagtchef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Mikkel Kjærgaard til Ekstra Bladet.

Omkring 20.00 fik den lov til at køre videre, mens politiet har beslaglagt et stykke bagage, og en mand, der er født i 1970, der ikke er dansker, er blevet anholdt.

Manden bliver tirsdag aften afhørt af politiet.

Se mere video på Local Eyes.

Derudover er vagtchefen ikke synderligt meddelsom, i forhold til hvad man undersøgte.

- Hvad er det, der er mistænkeligt ved genstanden?

- Det vil jeg ikke sige, siger han.

Bussen blev stoppet af toldmyndighederne klokken 16.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en passager på bussen, der beretter om, at alle ombord blev afhørt at politiet.

Her blev de udspurgt om, hvorvidt man vidste noget, om det pågældende stykke bagage.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere