Mand anholdt efter biljagt i Aarhus: Sigtet for narkokørsel

Politiet mistænker den anholdte for at have kørt i narkopåvirket tilstand

En mand er blevet
En mand er blevet

Var du vidne til biljagten? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Østjyllands Politi har tidligt tirsdag eftermiddag anholdt en mand efter en biljagt i Aarhus.

Det bekræfter vagtchefen i politikredsen over for Ekstra Bladet.

- Vi har anholdt en person, som vi mistænker for at have kørt i narkopåvirket tilstand. Vi sigter ham i hvert fald for det, og så må vi se, hvad blodprøverne siger senere hen.

- Vi begynder eftersættelsen 12.03, og den varer nogle minutter. Det begynder på Randersvej i Aarhus og slutter ved Trige.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvad baggrunden for, at de valgte at eftersætte den sigtede, da man lige nu er i gang med at samle trådene.

- Kan du sige noget om den anholdte?

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger vagtchefen.

Ekstra Bladet har talt med Mads Nielsen fra Aarhus, som blev vidne til den 'dramatiske' biljagt.

- Pludselig kommer der en masse politibiler flyvende efter en Mercedes. Mercedes' kører galt og føreren, en ung mand, stikker af til fods, men bliver hurtigt stoppet af politiet.

Mads Nielsen fortæller, at den anholdte kørte 'meget stærkt'.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere om den anholdte kørte galt.

- Jeg vil ikke kommentere detaljer. Jeg kan kun sige, at vi har en siddende anholdt, der skulle være føreren af bilen, siger Jess Frederiksen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere