Mand anholdt efter eksplosionslignende brand lagde hus i ruiner

I første omgang forlød det, at madlavning var årsag til en brand i Dybvad. Nu har politiet anholdt 44-årig

En 44-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med en brand, der fredag aften lagde et hus i Dybvad vest for Sæby i ruiner.

Det skriver Nordjyske.dk.

Branden opstod i køkkenet og udviklede sig med eksplosiv hast.

I første omgang forlød det, at branden opstod som følge af madlavning, men siden har politiet altså anholdt en mand for branden.

Ingen kom noget til, men ejendommen betegnes som udbrændt.

- Efterforskning på stedet og politiets afhøringer førte til, at der klokken 22.10 skete anholdelse af en 44-årig mand fra lokalområdet, som havde været til stede, da branden opstod, og som muligvis har været ansvarlig for branden, siger vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere