Mand anholdt for attentat mod Islamisk Trosamfund

Københavns Politi har netop anholdt en 35-årig mand for dagens brandattentat mod Islamisk Trosamfund

Københavns Politi har anholdt en formodet gerningsmand, der mistænkes for at stå bag et brandattentat mod Islamisk Trosamfund (Foto: Kenneth Meyer)
Københavns Politi har anholdt en formodet gerningsmand, der mistænkes for at stå bag et brandattentat mod Islamisk Trosamfund (Foto: Kenneth Meyer)

Søndag formiddag hærgede en brand kortvarigt i Islamisk Trossamfunds bygning på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.

Siden da har Københavns Politi efterforsket det som en påsat brand, og nu har de angiveligt fået et gennembrud.

Kort efter klokken 15 har de anholdt en formodet gerningsmand i lokalområdet. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelse.

- Afhøringer af vidner, og den øvrige efterforskning i øvrigt, har ført til, at en mand er blevet sigtet for forholdet. Manden er fra lokalområdet, født i 1980 og tidligere idømt en behandlingsdom for blandt andet hærværk. Manden fremstilles i grundlovsforhør mandag, skriver Københavns Politi i en pressemeddelse.

Efter sigende forsøgte manden at sætte ild til en brandbar væske, som han havde kastet op af en rude til det muslimske center på hjørnet af Tomsgårdsvej og Dortheavej. Derfor skal han nu mentalundersøges.

Ifølge politiet er manden tidligere idømt en behandlingsdom for blandt andet hærværk.

En behandlingsdom gives kun til personer, som på grund af deres mentale tilstand af retten ikke skønnes egnet til en fængselsstraf. Det kan for eksempel være psykotiske personer eller mentalt retarderede. Derfor skal han nu mentalundersøges.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra den centrale efterforskningsleder, men han har for travlt til at tale med os.

Ilden blev hurtigt slukket, men efter branden undersøger politiet nu, om der er tale om en påsat brand, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen, Københavns Politi.

Foto: Jakob Jørgensen. 112 - 16. aug. 2015 - kl. 13:07 Naboer slår alarm: Brand hos Islamisk Trossamfund

Brandalarmen indløb klokken 11.31, og både politi og Københavns Brandvæsen var hurtigt ved bygningen, der ligger på hjørnet af Dortheavej og Tomsgårdsvej.

- Det var naboer, der havde set flammer slikke op ad bygningen og slog alarm, siger Kenneth Jensen.

Ingen kom til skade ved branden.

Islamisk Trossamfund: Et angreb mod danske muslimer
Adskillige mennesker, heriblandt børn, befandt sig i bygningen, da branden startede, og Islamisk Trossamfunds talsmand Imran Shah er derfor ikke i tvivl om, at der er tale om en bevidst handling.

- Vi er dybt rystede over det, som vi opfatter som et terrorangreb mod danske muslimer. Det foregår ved højlys dag på vores travleste dag og med masser af børn i huset. Og der skal noget af et motiv og en viljestyrke til at gennemføre sådan et hadsk angreb, siger han til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har tidligere talt med en underviser, som var i færd med at undervise børn i islamisk sprog og lære, da branden opstod, og han fortæller, at der var nogen, der kunne lugte benzin.

Foto: Jakob Jørgensen 112 - 16. aug. 2015 - kl. 15:04 Islamisk Trossamfund: Et angreb mod danske muslimer

Ifølge Imran Shah tyder det da også på, at der er blevet gået grundigt til værks i forbindelse med det formodede attentat.

- De har brækket skodder op ud til vejen og hældt benzin ind, som der efterfølgende er blevet sat ild til. Så det tyder på, at det er et nøje overvejet angreb, siger han.

(Video: Jakob Jørgensen)