Mand anholdt for brutalt drab på bogholder

En mand fremstilles torsdag formiddag i dommervagten sigtet for drab

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

En mand er blevet anholdt i forbindelse med det brutale knivdrab på en 70-årig mand, som i maj blev fundet dræbt på sin arbejdsplads.

Det erfarer Ekstra Bladet.

- Vi har anholdt en 30-årig mand fra Cameroun i går eftermiddags, bekræfter efterforskningsleder Carsten Ahrends til Ekstra Bladet. 

Den dræbte arbejdede som bogholder i et kontorfællesskab på Aldersrogade 8 på Østerbro i København, da han om aftenen 24. maj blev fundet af sin kone.

Se også: Politiet massivt til stede: En person dræbt i København

Han var blevet dræbt med adskillige knivstik på 2. sal i ejendommen, hvor flere virksomheder holder til.

Carsten Ahrends oplyser til Ekstra Bladet, at den anholdte ikke er dansk statsborger.

- Han har afgivet en forklaring til os, men vi kender ikke motivet for drabet endnu, siger efterforskningslederen.

Ifølge politiet har den anholdte mand befundet sig i Danmark siden 2009.

- Han kender ikke umiddelbart den dræbte, siger Carsten Ahrends.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 25. maj. 2017 - kl. 11:01 Bogholder dræbt af knivstik: Dræbt inde i virksomheden

Den anholdte mand bliver torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.

- Jeg vil anmode om dørlukning, så derfor kan jeg ikke sige så meget på nuværende tidspunkt, siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere