Mand anholdt for drab på 39-årig

En mand er blevet anholdt for drab begået mandag aften

Politiets teknikere har arbejdet til ud på natten, efter man gjorde det usædvanlige fund. (Fotograf/redigering: Kenneth Meyer/Lasse Brøndal)

Ved du noget? Send et tip i en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 32-årig mand fra Helsinge er blevet anholdt og sigtet for drab på en 39-årig mand.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at den 39-årige mand blev fundet af en forbipasserende klokken 20.31 på Carl Bødker Nielsens Vej i Hornbæk.

Her blødte han kraftigt fra hovedet, og det viste sig hurtigt, at hans liv ikke stod til at redde.

Et tip fra en borger førte efterfølgende til, at den 32-årige mand blev anholdt af politiet klokken 22.47.

Jalousi som muligt motiv
Han har ifølge politiet forklaret, at jalousi til en fælles kvindelig bekendt var årsag til handlingen. Politiet ønsker dog ikke at oplyse, hvordan den 32-årige forholder sig til sigtelsen for drab.

Den 32-årige bliver senere tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

Politiet har natten igennem efterforsket på stedet, hvor den 39-årige blev fundet, og man har blandt andet haft teknikere og hunde på stedet til at sikre spor.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Billeder fra stedet viser, hvordan manden blev fundet midt på gaden i Hornbæk i et kvarter, hvor der primært ligger parcelhuse.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere