Mand anholdt for drab

En 21-årig er blevet anholdt og sigtet for drab

Byrd / Steven Knap

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 21-årig mand er natten til fredag blevet anholdt og sigtet for drab.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Tre andre mænd er desuden blevet anholdt i sagen

Politiet mistænker, at den 21-årige står bag drabet på en 23-årig mand fra Birkerød.

Knivstikkeriet fandt sted i nærheden af REMA 1000 på Birkerød Parkvej, og den 23-årige blev efterfølgende fundet ud for Birkerød Skole. Han afgik siden ved døden.

Stedet, hvor manden blev fundet. Foto: Steven Knap
Stedet, hvor manden blev fundet. Foto: Steven Knap

De tre øvrige anholdte er alle mænd på henholdsvis 18, 20 og 27 år, som mistænkes for at have relation til sagen. Den 18- og 20-årige er fra Birkerød, mens den 27-årige er fra Ballerup.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 19.23 torsdag aften og kunne klokken 3.30 anholde den 21-årige. Anholdelsen foregik uden dramatik på en adresse i Birkerød.

Politikommissær Henrik Gunst, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet i Nordsjællands Politi, oplyser, at anholdelserne skete på baggrund af oplysninger, som kom frem under politiets efterforskning.

- Vi har en formodning om, at motivet skal findes i et internt opgør i det kriminelle miljø, siger Henrik Gunst i en pressemeddelelse og tilføjer, at den dræbte og de anholdte ikke har banderelationer.

Det forventes, at de anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

112 - 12. dec. 2019 - kl. 20:28 Mand dræbt af knivstik nær skole i Birkerød