Mand anholdt for drabsforsøg: Kvinde svæver mellem liv og død

En 47-årig kvinde er i livsfare efter et overfald i Sydhavnen - mand anholdt

Ved du noget, så hører vi gerne fra dig - tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 62-årig mand er nytårsnat blevet anholdt efter et overfald på en 15 år yngre kvinde i Sydhavnen i København.

Overfaldet, hvor der blandt andet blev brugt en kniv eller et andet stikvåben, var så voldsomt, at kvinden svæver mellem liv og død. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Gunnar Nørager, til Ekstra Bladet.

- Hun er meget ilde tilredt, siger han om den 47-årige kvinde, der har været på operationsbordet efter overfaldet, som skete tidligt fredag morgen.

- Den sidste melding, vi har fået, er, at hun er i livsfare.

Ikke tilfældig vold
Det er endnu uvist, hvad de to har af relation, og hvad der er gået forud for det voldsomme overfald, men der skulle ifølge politiet ikke være tale om et tilfældigt overfald.

- Deres relation har vi ikke nærmere om på nuværende tidspunkt, siger Gunnar Nørager.

Den 62-årige mand forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredagen, men det er endnu uvist, hvornår det kommer til at ske.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere