Mand anholdt for drabsforsøg mod søstre

En 34-årig mand er tirsdag anholdt for knivstikkeri mod to søstre

Ved du noget? Så hører vi gerne fra dig. Kontakt os på 1224@eb.dk eller sms til 1224 (koster almindelig SMS-takst)

Tirsdag formiddag har Nordsjællands Politi anholdt en 34-årig mand. Han er sigtet for at være manden bag et drabsforsøg på to kvinder på Sporegangen i Helsingør mandag morgen.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

- Den 34-årige kontaktede sammen med sin advokat Nordsjællands Politi og bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i morgen, onsdag, lyder det i meddelelsen.

Indtil manden har været i grundlovsforhør, ønsker politiet ikke at kommentere sagen yderligere. Det fortæller vagtchef Palle Jørgensen til Ekstra Bladet.

Hvorvidt gerningsmanden er i familie med de to søstre er derfor fortsat uvist, ligesom politiet ikke vil kommentere på, om gerningsvåbnet er fundet.

112 - 23. jan. 2017 - kl. 09:44 Vidne hørte skrig: To søstre stukket ned

Snittet i halsen
Under mandagens drabsforsøg blev den ene af de to kvinder snittet i halsen, mens den anden fik mere overfladiske skrammer. Begge kunne de gå ud til ambulancen uden hjælp.

Mens den ene søster blev kørt til Hillerød Hospital, blev den anden behandlet på Rigshospitalet i København.

På vejen til det ene hospital var en ledsagende motorcykelbetjent involveret i en trafikulykke. Han kom voldsomt til skade, da han kørte op i en bil bagfra. Han er dog senere meldt uden for livsfare.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 23. jan. 2017 - kl. 08:55 Eskorterede knivoffer mod Riget: Betjent i voldsom ulykke

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 6.54 mandag morgen. Umiddelbart efter forbrydelsen ledte politiet talstærkt efter gerningsmanden, der altså nu er blevet anholdt og sigtet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere