Mand anholdt for drabsforsøg på sin far

Den 76-årige far er udenfor livsfare

En 49-årig mand blev i aftes anholdt og sigtet for drabsforsøg på sin egen 76-årige far. Det oplyser Østjyllands Politi.

Drabsforsøget skete søndag aften på faderens bopæl på Mariagervej i Randers.

Faderen blev stukket med kniv lige under højre brystvorte.

Han fik en fem-seks cm. lang og en cm. dyb flænge i brystet.

Faderen blev behandlet af ambulancepersonale på stedet og var ikke i livsfare.

Den 49-årige søn blev kl. 21.05 anholdt på gerningsstedet. Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 13.00.

Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Skærm

Hent flere
Hent flere