Mand anholdt for mistænkeligt drab

En mand er blevet anholdt i Sverige mistænkt for at stå bag mordet på den 20-årige svenske pige Emilia Lundberg

Emilia Lundberg blev fundet død tirsdag aften. Video: Aftonbladet

Onsdag har det svenske politi anholdt en mand midt i 20'erne. Han mistænkes for at have begået mord på den 20-årige pige Emilia Lundberg.

Det skriver Aftonbladet og en række andre svenske medier.

Allerede tirsdag havde svensk politi en mistanke om, at der kunne være begået et mord. Derfor blev manden anholdt tirsdag i absentia (uden at være til stede selv.)

Den svenske Anklagemyndighed oplyser i en pressemeddelelse, at de onsdag formiddag har pågrebet den mistænkte.

Emilia Lundberg blev tirsdag fundet død af dykkere i en å i byen Tollarp, som ligger i nærheden af Skåne. Hun forsvandt fra sit hjem 22. november, hvor hun sidst blev set.

Artiklen fortsætter under billedet:

Emilia Lundberg blev tirsdag 3. december fundet død. Foto: Aftonbladet
Emilia Lundberg blev tirsdag 3. december fundet død. Foto: Aftonbladet

En anden ung pige savnes
Sagen om Emilia Lundberg har vakt opsigt i det svenske. Samtidig er en anden svensk pige forsvundet: 17-årige Wilma Andersson.

Politiet har desuden fundet en kropsdel, som man mener, tilhører den forsvundne Wilma Andersson. Derfor efterforsker det svenske politi sagen nærmere, da der kan være tale om mere end et mord.

- Vi gennemgår en retsmedicinsk undersøgelse for at afgøre dødsårsagen, fortalte politiets talsmand, Robert Loeffel tirsdag.

Det vides ikke med sikkerhed, om det mistænkelige mord på Emilia Lundberg har en sammenhæng til det mulige drab på Wilma Andersson. Derfor har det svenske politi ikke yderligere oplysninger i sagen.

112 - 3. dec. 2019 - kl. 23:43 To piger forsvundet: Politiet har mistanke om drab

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere