Mand anholdt for Paris-terror

Politiet har anholdt Mohamed Abrini, der er mistænkt for at være involveret i terrorangrebet i Paris i november. Det oplyser belgiske medier

Lørdag morgen kom der video ud med anholdelsen af Mohamed Abrini. Se optagelserne her. (Video: Ritzau)

En nøglefigur i terrorangrebet i Paris er nu blevet anholdt.

Det bekræfter franske politikilder ifølge AP.

Der er tale om den 31-årige mand Mohamed Abrini, der har været efterlyst af de franske og belgiske myndigheder siden d. 24 november.

Samtidig melder VRT, at den anholdte kan være 'manden med hatten', der også er eftersøgt efter at have optrådt på overvågningsbilleder fra Zaventem-lufthavnen i Bruxelles, hvor han går side om side med de to selvmordsbombere Ibrahim El Bakraoui og Najim Laachraoui.

Derudover oplyser den belgiske anklagemyndighed, at de har foretaget flere anholdelser af mistænkte fra angrebet i Bruxelles. Men anklageren ønsker ikke at uddybe. 

Det skriver Reuters.

Torsdag frigav belgisk politi nye billeder af 'manden med hatten'

Kan være 'manden med hatten'
Den mistænkte er kendt som "manden med hatten" på grund af sin mørke bøllehat, og derfor påkaldte han sig hurtigt politiets opmærksomhed ud fra overvågningsbillederne fra Zaventem Lufthavn i Bruxelles.

Angiveligt detonerede mandens bombe ikke sammen med de to øvrige selvmordsbombere, og han slap derfor fra lufthavnen i live.

I går kunne de belgiske myndigheder så offentliggøre nye billeder af manden og hans flugtrute.

På de nye billeder forlader han lufthavnsområdet, går igennem forstaden Zaventem, og dukker senere op på billeder i bydelen Schaerbeek. Her optræder han dog uden den lyse regnjakke, han bar i lufthavnen.

Her slutter politiets spor med de sidste overvågningsbilleder fra klokken 9.50.

112 - 7. apr. 2016 - kl. 16:31 Belgisk politi viser billeder fra terrormistænkts flugtrute

Abdeslams makker
Ifølge den belgiske anklager, blev han set sammen med terrormistænkte, Salah Abdeslam, på en tankstation ved motorvejen mod Paris i Ressons to dage før angrebet. Her kørte Abrini den Renault Clio, der blev brugt i forbindelse med angrebet på Bataclan.

Derfor er den belgisk-marokkanske mand mistænkt for at have tilknytning til terrorangrebet i Paris.

Også Salah Abdeslam er blevet anholdt for sin rolle i Paris-angrebet, men han nægter at udtale sig til de franske efterforskere.

I alt er nu seks personer anholdt ved tre politiaktioner i Bruxelles. Derudover blev tre personer, der holdt Abdeslam skjult i bydelen Molenbeek, også anholdt.

1 af 2 Politiet har anholdt Mohamed Abrini, der er mistænkt for Paris-terror (Foto: Belgisk politi)
2 af 2 Politiet har anholdt Mohamed Abrini, der er mistænkt for Paris-terror. Ifølge en belgisk tv-station kan der være tale om ' 'manden med hatten' (Foto: Belgisk politi)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere