Mand anholdt for tredje gang efter forsøg på sex med hest

Manden brækkede benet under forsøget på sex med hesten. Politiet mener, hesten sparkede fra sig

Cirilo Castillo blev anholdt 2. juni efter forsøg på at have sex med en hest for tredje gang. (Foto: Hidalgo County Sheriff's Office.)
Cirilo Castillo blev anholdt 2. juni efter forsøg på at have sex med en hest for tredje gang. (Foto: Hidalgo County Sheriff's Office.)

En 45-årig man fra Edinburg i Texas er for tredje gang blevet anholdt efter forsøg på at have sex med en hest.

Ejeren af hesten fandt Cirilo Castillo Jr. med et brækket ben i hendes lade klokken 7 om morgenen den 17. februar, da hun skulle fodre sine dyr.

Cirilo Castillo Jr. påstod, han var blevet påkørt af en bil og var kravlet i ly i laden. Politiet mener derimod, han blev sparket af en hest. Manden blev kørt på hospitalet.

Han er to gange tidligere blevet anholdt efter at have haft sex med den samme kvindes heste, så kvinden havde advaret ham mod at komme igen.

Der er ingen lov mod dyresex i Texas, så da manden senest blev anholdt 2. juni, blev han sigtet for ejendomskrænkelse. Han står til 180 dages fængsel, hvis han bliver fundet skyldig.

Man kan godt retsforfølge folk for dyremishandling, men kun hvis man kan bevise, hesten led overlast under mødet.

Tidligere dømt for hestesex to gange
Cirilo Castillo har tidligere fået to domme for seksuel samkvem med heste. Den ene gang var det for seksuelt samkvem med en hest, Nadia, som politiet sagde, han var besat af. Ejerne af hesten havde dengang overvågningsvideo fra stedet. De to andre tilfælde var i 2012 og 2013.

Undersøgelser har vist, at kun de færreste af de mennesker, som har seksuelt samkvem med dyr, gør det, fordi de ikke har andre muligheder. De fleste sagde, at det var fordi de var seksuelt tiltrukket af dyr, havde kærlighed til dyr, eller fordi dyret ville have sex med dem. De fleste foretrak hunde eller heste.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere