Mand anholdt i mystisk politiaktion

Politi er massivt til stede ved en adresse i Ølgod, hvor mindst en person er anholdt

Politiet til stede ved mystisk aktion i Ølgod. Video: Byrd/Kramer

Opdateret klokken 21.39.

Fredag aften er en person anholdt i Ølgod i Sydjylland. Der skulle være tale om området ved OK-tanken og SuperBrugsen i byen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

De oplyser samtidigt, at der er mange politifolk til stede under aktionen. Ifølge JydskeVestkysten er politifolkene bevæbnet med maskinpistoler. Et vidne skriver til Ekstra Bladet, at aktionen har stået på i cirka tre timer.

Der er også ankommet en ambulance til stedet. Foto: Peder Kristensen
Der er også ankommet en ambulance til stedet. Foto: Peder Kristensen
 

Ekstra Bladet erfarer, at politiet var fremme ved stedet omkring klokken 16.20.

- Jeg kan oplyse, at vi har anholdt en mand. Vi kan ikke oplyse yderligere, siger kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Han ved ikke, om der fortsat er politi på stedet, oplyser han til Ekstra Bladet.

Foto: Peder Kristensen
Foto: Peder Kristensen
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere