Mand anholdt: Stak ild på container

Frygtede at brand på byggeplads ville sprede sig

En 23-årig mand fremstilles i dag i Københavns Dommervagt, hvor han sigtes for brandstiftelse.

Konkret mistænkes den unge, der har psykiske problemer, for at have stukket ild på en affaldscontainer, der står på en byggeplads ved Borgmestervangen på Ydre Nørrebro mandag aften omkring kl 20.40.

I forbindelse med ildspåsættelsen blev gerningsmanden fanget på overvågningsvideo, og dette førte politiet på sporet af den 23-årige.

Ved containerbranden var der betydelig risiko for, at ilden ville brede sig til bygninger tæt ved.

Ud over ilden i containeren var der også andre mindre arnesteder rundt på byggepladsen, men her havde ilden ikke fået ordenligt fat.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere