Mand anholdt: Trusler og våbenbesiddelse

En 25-årig mand er blevet anholdt i Farsø i Nordjylland. Sagen drejer sig om mulige trusler og besiddelse af et luftgevær

En mand er anholdt efter en ransagning af et hus i Farsø i Nordjylland. Foto: René Schütze
En mand er anholdt efter en ransagning af et hus i Farsø i Nordjylland. Foto: René Schütze

Mandag formiddag er en 25-årig mand blevet anholdt efter en ransagning i et hus på Søndergade i Farsø.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Politiet var på stedet mellem klokken 9 og klokken 11, og sagen drejer sig ifølge politiet om mulige trusler og besiddelse af et luftgevær.

Den vagthavende oplyser til Ekstra Bladet, at man for nuværende ikke har yderligere oplysninger i sagen.

Der forventes ikke grundlovsforhør i sagen, da den anholdte mand vil blive løsladt efter afhøring, skriver politiet på Twitter.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze