Mand bed ekskærestens læbe halvt af: Her er hans straf

Da Seth Aaron Fleury blev afvist i et kys, bed han så hårdt ned på ekskærestens læbe, at han næsten bed den helt af

Seth Aaron Fleury var langt fra tilfreds med, at hans ekskæreste trak sig fra et kys. Foto: Greenville County Detention Center
Seth Aaron Fleury var langt fra tilfreds med, at hans ekskæreste trak sig fra et kys. Foto: Greenville County Detention Center

Den 23-årige Seth Aaron Fleury fra South Carolina, USA, skal ind og ruske tremmer de næste 12 år, efter han bed sin ekskærestes læbe halvt af.

Det skriver flere medier heriblandt ABC News, Fox News og New York Post.

Derudover har anklagemyndigheden i den amerikanske stat også udgivet en pressemeddelelse om sagen. 

Hændelsen fandt sted 21. oktober 2017, da Fleury og ekskæresten skulle 'diskutere deres forhold,' hvilket endte ud i en større diskussion.

Ekskæresten havde nemlig ikke lyst til at forsætte forholdet. Men det til trods forsøgte Fleury at snige sig ind til et kys, men da ekskæresten trak sig tilbage, bed han så hårdt ned på hendes underlæbe, at den næsten faldt helt af.

Amputeret læbe
'Han bed ned med sådan en kraft, at hendes læbe blev amputeret', står der i pressemeddelelsen. Her bliver det også uddybet, hvilke varige mén det har givet ekskæresten.

'Ms. Hayes (ekskæresten, red.) fik foretaget en akut plastikoperation, men lægerne var ikke i stand til at sætte læben på igen. (...) Ms. Hayes lider af permanente og alvorlige ar samt begrænset bevægelse med munden,' lyder det videre.

Seth Aaron Fluery erkendte sig skyldig. Han har først mulighed for prøveløsladelse, når han har udstået 85 procent af sin 12 år lange fængselsdom.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere