Mand blev tvunget til at spise sin egen testikel

I to måneder blev han tortureret af de personer, han troede var sine venner

Jimmy Prout var far til to og bliver ifølge The Guardian beskrevet som en stille og rolig mand. Foto: Politifoto.
Jimmy Prout var far til to og bliver ifølge The Guardian beskrevet som en stille og rolig mand. Foto: Politifoto.

45-årige Jimmy Prout troede, han var venner med sine fire naboer, men det viste sig, at de i virkeligheden var hans værste mareridt.

I to måneder blev han nemlig tortureret af de fire personer, og det indebar blandt andet, at de slog hans tænder ud med en hammer og tvang ham til at spise sin egen testikel.

Til sidst resulterede torturen i, at de slog ham ihjel og smed hans lig på en øde mark. Der skulle derefter gå seks uger, før nogen opdagede det.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Guardian.

- Jimmy Prout blev ikke kun mishandlet - han blev tortureret, understreger Paul Greaney, der er anklager i sagen, ifølge The Guardian.

Giver hinanden skylden
Paul Greaney fortæller samtidig, at den voldelige firemandsgruppe - 26-årige Ann Corbett, 43-årige Zahid Zaman, 50-årige Myra Wood, 50 og 56-årige Kay Rayworth - forsøgte at dække over deres grusomme gerninger ved spørge folk i lokalområdet, om nogen havde set Jimmy Prout for derved at fremstå, som om de var bekymrede for ham.

De fire personer nægtede alle at stå bag både torturen og drabet. Tre af dem forsøgte endda at forfalske et brev, hvori de udgav sig for at være den fjerde person, der i brevet tilstod at stå bag drabet.

- Vi forstår ikke, at de tiltalte nægter at stå bag det. De accepterer, at Jimmy Prout blev overfaldet, men de forsøger hver især at reducere deres egen deltagelse og forsøger at hænge de andre ud. Faktum er, at de var sammen om det, understreger Paul Greaney ifølge The Guardian.

Onsdag dømte retten i Newcastle alle fire skyldige i de adskillige overgreb og drabet på Jimmy Prout.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere