Mand brager over for rødt: Rammer mor med barnevogn

En 88-årig mand kørte i eftermiddags over for rødt og ramte en mor med sit barn

Klokken kvart over tre i eftermiddags blev en mor med sit to-årige barn påkørt af en 88-årig mand i Sæby i Nordjylland.

Det skriver TV2 Nord.

Moderen var ved at krydse Aalborgvej i et vejkryds for grønt, men det ænsede den 88-årige angiveligt ikke. I hvert fald kørte han over krydset for rødt lys og ramte altså mor og barnevogn.

- Barnevognen fløj et par meter gennem luften, siger Per Jørgensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen var kalechen slået op på barnevognen, og derfor fløj den to-årige ikke ud ved påkørslen, men slap fra ulykken med mindre skrammer i ansigtet.

Mor og barn blev efter ulykken kørt på hospitalet, mens den 88-årige har mistet sit kørekort, skriver TV2 Nord.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere