Mand død efter grillbrand i lejlighed

En 50-årig mand er død i forbindelse med en brand søndag aften i hans lejlighed i Aarhus.

En 50-årig mand fra Aarhus er død, efter at han søndag aften tændte en bunke grillbriketter i sin lejlighed.

Alarmopkaldet om branden lød klokken 20.09, men ved ankomsten til lejligheden fandt brandfolkene manden død.

Der er tale om en lejlighed på 4. sal i F. Vestergaards Gade på Frederiksbjerg.

- Han havde tændt briketterne i en bradepande, der stod i gangen. Gulvet er brændt, og det samme er dørkarmen, men ingen af ejendommens andre lejligheder er beskadiget, siger pressekoordinator Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

Hun oplyser, at manden boede alene. Hans pårørende er underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere