Mand død efter haj-angreb

26-årig mand fik en legems-pulsåre revet over i sit ene ben, efter det gik galt, mens han body-boardede ud for kysten på øen Reunion i Det Indiske Ocean

En 26-årig mand er død efter et angreb fra en haj. Modelfoto: Colourbox
En 26-årig mand er død efter et angreb fra en haj. Modelfoto: Colourbox

En 26-årig mand er tirsdag død, efter at han er blevet angrebet af en haj under en svømmetur ved kysten på øen Reunion øst for Madagaskar i Det Indiske Ocean.

Det oplyser flere internationale medier. Herunder Sky News.

Ifølge lokale kilder ignorerede 26-årige Alexandre Naussance de advarsler, der ellers er i området, og som skyldes flere andre angreb på mennesker i løbet af de seneste år. Naussance har tidligere været ansat som haj-observatør i en forening for surfere. Han menes at have været på en såkaldt bodyboarding-tur ud for øens nordøstlige kyst, da det gik galt.

Fiskere fandt Naussances livløse krop i vandet. Det viste sig, at han var blevet bidt så kraftigt i sit ene ben, at en af de store legems-pulsårer var blevet revet over.

- Denne ulykke skete, selv om svømning og andre vandsportsgrene er forbudt i dette område, siger en repræsentant fra de lokale myndigheder i en official erklæring, skriver Sky News.

20 angreb på få år
Den samme talsperson oplyser, at unge mennesker er blevet set på stedet i flere dage forud for hajangrebet, selv om de blev advaret om, at der var risiko for angreb.

En mand er død efter et hajangreb ved øen Reunion i Det Indiske Ocean. Googlemaps
En mand er død efter et hajangreb ved øen Reunion i Det Indiske Ocean. Googlemaps

Farvandet ved øen Reunion er efterhånden blevet kendt for at være et særligt farligt sted, når det gælder risikoen for at blive bidt af en haj. Hele 20 gange siden 2011 er der blevet registeret ulykker. Otte af disse er endt med, at offeret er afgået ved døden.

I 2015 var der fire angreb på et halvt år. To endte fatalt.

Angrebet på Naussance er det første siden august, hvor en 21-årig surfer blev bidt af en tyrehaj, selv om der var rødt flag ved kysten, og han derfor slet ikke burde være på havet. Manden måtte have en arm og et ben amputeret efter mødet med hajen.

De lokale myndigheder fortæller ellers, at de gør, hvad de kan for at forhindre angrebene. Der er blandt andet lagt net ud i vandet et stykke fra kysten, som skal forhindre hajerne i at komme for tæt på.

Surfing-konkurrencer har været sat på standby på øen i fem år, efter at en haj angreb det lokale surfing-fænomen Eric Dargent, men for 12 måneder siden begyndte man igen at holde konkurrencer, oplyses det.

Her kan du se situationen, hvor Mick Fanning i sidste uge blev angrebet af en haj i Sydafrika. (Video: AP)
Indimellem ender menneskelig nærkontakt med hajerne også godt. Her lykkedes det 52-årige Mick Fanning at slå og derved undslippe en angribende haj i australsk farvand i sommeren '15.

Her bliver Mick Fanning reddet efter sit møde med hajen i sidste uge 112 - 31. jul. 2015 - kl. 05:35 Surfer slår haj og slipper levende fra angreb

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere