Mand død efter uheld

En 81-årig mand afgik mandag ved døden efter et ildebefindende

En ældre mand mistede mandag livet, efter at han fik et ildebefindende i sin bil.

Det oplyser Fyns Politi i døgnrapporten.

Manden kørte klokken 13.45 i bilen ud fra en parkeringsplads ved Rema 1000 på Algade i Ejby på Vestfyn.

Her fik manden efter få meter formentlig et ildebefindende, hvorefter han kørte ind i nogle jernstolper og en blomsterkumme.

På trods af længere tids førstehjælp på stedet afgik manden ved døden, oplyser politiet.