Mand død i arbejdsulykke

En 24-årig mand har natten til lørdag mistet livet i en arbejdsulykke i Aalborg

En 24-årig mand mistede natten til lørdag livet ved en arbejdsulykke i Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete under oprydning af en firmafest, da to mænd skulle bakke en varebil ind ad en meget snæver indkørsel.

- Chaufføren beder den 24-årige om at gå ud bag køretøjet og dirigere, fordi indkørslen er så snæver, fortæller Henrik Beck, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

- Manden kommer så i klemme mellem muren og lastbilens anhænger, da lastbilchaufføren kommer til at bakke ind i ham, siger han.

Død på stedet
Ambulancen ankom til stedet få minutter efter ulykken

- Men den 24-årige mand blev erklæret død på stedet, siger Henrik Beck.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere