Mand død i arbejdsulykke

Der er en mand, der er klemt ihjel i en arbejdsulykke

Lørdag er en mand afgået ved døden som følge af en arbejdsulykke i Brande.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi har en mand, der er klemt ihjel i virksomheden KMC i brande. Det drejer sig om en 55-årig mand fra Ikast-Brande, som er afgået ved døden. Arbejdstilsynet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, siger vagtchef Simon Skelkjær til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 14.15. De pårørende er underrettet.