Mand død i kø til jobcentret: Lige erklæret egnet til arbejde

En 65-årig mand kollapsede, mens han ventede i køen til sin aftale på et jobcenter i South Wales

Manden var tidligere erklæret egnet til at arbejde. Arkivfoto
Manden var tidligere erklæret egnet til at arbejde. Arkivfoto

Der gik et chok igennem jobcenteret i Wales, da en 65-årig mand blev fundet død i en stol, efter han tidligere på året var blevet erklæret egnet til at arbejde.

Manden ventede i køen for at komme til møde om, hvor han skulle arbejde, da han pludselig faldt om.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Metro, der har været i kontakt med jobcenteret, som bekræfter den tragiske historie.

Personale og kunder skyndte sig hen til manden for at hjælpe ham, men de kunne ikke få kontakt til ham, så de besluttede at få ham ned på gulvet, mens de ventede på en ambulance.

Kunne ikke reddes
Ambulancefolkene prøvede at genoplive manden, men han blev erklæret død på stedet.

Et vidne, som Metro har talt med, fortæller om hændelsen.

- Jeg kendte ham ikke selv, men manden, der sad ved siden af mig, fortalte, at han var vokset op med manden. Han sagde, at han havde haft diabetes, men var erklæret egnet til at arbejde, selvom han tydeligvis var syg. Ambulancen kom, men han var desværre død, og de blev nødt til at tage ham ud af jobcenteret. Det var en forfærdelig situation, og de måtte lukke jobcenteret.

En af redderne fra ambulancen udtalte til mediet, at de rykkede hurtigt ud, da de fik opkaldet om en kollapset mand.

En talsperson fra jobcentret udtalte efterfølgende, at man havde familien til den afdøde mand i tankerne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere