Mand død i trafikulykke

En 52-årig mandlig motorcyklist er lørdag død efter en trafikulykke i Randers

En 52-årig mandlig motorcyklist er lørdag afgået ved døden, efter han kørte ind i en traktor.

Det oplyser Østjyllands Politi.

- Traktoren skulle krydse vejen og overholdt muligvis ikke sin vigepligt, hvorefter motorcyklisten kørte ind i ham, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Lars Bisgaard til Ekstra Bladet.

Færdselsuheldet fandt sted på Grenåvej i Randers sydøst.

Døde kort efter ankomst
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om uheldet klokken 15.11, og politi og ambulancereddere var på stedet kort efter.

- Da vi ankom, var mandens tilstand kritisk, siger Lars Bisgaard.

- Han blev erklæret død få minutter senere.

Politiet oplyser, at mandens pårørende er blevet underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere