Mand død i tragisk elevatorulykke efter fejl på lift

Virksomheden skal nu rette op på forholdene efter tragisk dødsulykke

Politi og redning var massivt tilstede i sidste uge, da ulykken fandt sted. Nu er manden død. Video: Kenneth Meyer

Arbejdsmiljøloven blev ikke overholdt, da en 54-årig mand døde, efter han faldt ned i en elevatorskakt, mens han arbejdede på en byggegrund i Glostrup i sidste uge.

Det skriver Avisen.dk, der har fået aktindsigt i sagsakterne hos Arbejdstilsynet.

Ulykken skete, da den 54-årige mand var i gang med at montere konsoller til en elevator på sin arbejdsplads på Sportsvej 69 i Glostrup. Her stod han øverst oppe i en lift, da han faldt flere meter ned og blev alvorligt kvæstet.

Selvom der hurtigt kom læge- og ambulance til stedet, stod hans liv ikke til at redde.

En 54-årig mand blev i første omgang slemt kvæstet, men døde senere mandag efter en ulykke på sin arbejdsplads. Foto: Kenneth Meyer 112 - 22. okt. 2018 - kl. 16:21 Mand død: Faldt fem meter ned i elevatorskakt

Artiklen fortsætter under billedet ...

En 54-årig mand blev i første omgang slemt kvæstet, men døde senere mandag efter en ulykke på sin arbejdsplads. Foto: Kenneth Meyer
En 54-årig mand blev i første omgang slemt kvæstet, men døde senere mandag efter en ulykke på sin arbejdsplads. Foto: Kenneth Meyer
 

Lift ud af drift
I afgørelsen fra Arbejdstilsynet fremgår det, at der fremover skal 'anvendes egnede tekniske hjælpemidler til arbejdet med transport og montering af konsoller i elevatorskakte' i virksomheden.

Ifølge Arbejdstilsynet havde liften en fejl på låsesikringen, da ulykken skete, og virksomheden er derfor blevet påbudt at tage liften ud af drift,imens fejlen bliver ordnet.

Samtidig fremgår det af Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte, der har haft adgang til at bruge liften, ikke havde læst eller havde adgang til liftens brugsanvisning. Derudover fremgik det ikke, hvornår liften sidst havde gennemgået et lovpligtigt eftersyn, da årstallet var visket ud.

Det er nu op til Arbejdstilsynet, om de vil melde virksomheden til politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere