Mand død i tragisk ulykke: Faldt ned i sugebrønd

En ældre mand er afgået ved døden, efter han faldt ned i en sugebrønd i sit hjem i Hvidovre

Politi og brandvæsen er talstærkt til stede. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget om sagen, så hører vi gerne fra dig? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politi, ambulancer og brandvæsen er lige nu massivt til stede i et villakvarter på Pagteroldvej i Hvidovre, hvor en mand lørdag formiddag er fundet død under tragiske omstændigheder.

Til Ekstra Bladet oplyser Københavns Vestegns Politi, at der er tale om en ældre mand, der er afgået ved døden efter en ulykke i en sugebrønd i hans kælder.

- Der er tale om en ældre herre, som er afgået ved døden i sit eget hjem. Han har gået og arbejdet i sin kælder, da han på tragisk vis falder ned i en sugebrønd og omkommer. Hvordan det helt præcist er sket, ved vi ikke, siger vagtchef Thomas Mejborn til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen var den ældre mands kone hjemme, da ulykken skete.

- Manden bliver fundet af sin kone, og hun har været hjemme, da ulykken skete. Det er en tragisk ulykke, men der er ikke noget mistænkeligt ved sagen. Vi rykkede massivt ud på grund af karakteren af anmeldelsen, men vi er snart færdige med at arbejde i området nu, siger han.

Ifølge vagtchefen blev manden forsøgt genoplivet, men hans liv stod ikke til at redde.

De pårørende er underrettet.

Lige nu har politiet afspærret et område på Pagteroldvej i Hvidovre, hvor politiet undersøger et mistænkeligt forhold. Foto: Kenneth Meyer
Lige nu har politiet afspærret et område på Pagteroldvej i Hvidovre, hvor politiet undersøger et mistænkeligt forhold. Foto: Kenneth Meyer

Tidligere lørdag formiddag fortalte vagtchef Thomas Mejborn, at de var talstærkt til stede i området og undersøgte et mistænkeligt forhold.

- Vi har flere patruljer derude, som lige nu arbejder på stedet. Vi undersøger et mistænkeligt forhold. Der er muligvis tale om en ulykke. Men jeg kan ikke komme nærmere om detaljerne, da vi stadig er i gang med at finde ud af, præcis hvad der er sket.

Ved du noget om sagen, så hører vi gerne fra dig? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere