Mand død i ulykke

Afdøde er endnu ikke identificeret med sikkerhed

Video: Local Eyes.

Et frontalt sammenstød mellem en personbil og en lastbil på Tøndervej ved Øster Lindet har kostet en mand livet.

Manden er ikke identificeret med sikkerhed, men Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at der er tale om en 45-årig mand fra Kolding.

- Men vi er ret sikre på, at der er tale om bilens ejer, som er en 45-årig mand fra Kolding, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De pårørende til den 45-årige er blevet underrettet om ulykken.

Chaufføren i lastbilen kom ikke fysisk til skade, men er stærkt chokeret efter ulykken.

Tøndervej har hele eftermiddagen været spærret mellem Lauenborgvej og Åbenråvej, mens blandt andre en bilinspektør har undersøgt omstændighederne ved ulykken.

- Vi er ved at få fjernet lastbilen nu, så vi forventer at åbne vejen igen om en times tid, siger vagtchefen kort efter klokken 18.30.