Mand død under doughnut-løb

58-årig mand er omkommet under et doughnut-løb i USA

En 58-årig mand omkom lørdag under doughnut-løbet 'Krispy Kreme Challenge' i den amerikanske delstat North Carolina. (Foto: AP ogPR)
En 58-årig mand omkom lørdag under doughnut-løbet 'Krispy Kreme Challenge' i den amerikanske delstat North Carolina. (Foto: AP ogPR)

En 58-årig mand omkom lørdag under doughnut-løbet 'Krispy Kreme Challenge' i Raleigh, North Carolina.

Det oplyser arrangørerne i et opslag på Facebook.

Manden udgik med brystsmerter, inden der var løbet en mil. Han blev efterfølgende kørt til et nærliggende hospital, hvor han blev erklæret død.

'Vi er meget kede af det, og ønsker at sende vores dybtfølte tanker til hans elskede, lyder det i en erklæring fra arrangørerne.

Først var der flere kunder, som brokkede sig over manglen på ost i mozzarella-stængerne fra McDonalds. Nu er andre kunder så utilfredse med den ost, der er i dem. (Privatbilleder) Fødevarer - 3. feb. 2016 - kl. 12:41 'McPick'-skandalen vokser: McDonalds sagsøgt for millioner

I 2015 deltog op mod 8000 i 'Krispy Kreme Challenge', der et velgørenhedsløb for North Carolina børnehospital, der i alt har modtaget næsten en million dollar.

Løbets motto er '2400 kalorier, 12 doughnuts, fem mil (otte kilometer), 1 time'. Vil man have en chance for at blive erklæret som vinder, skal alle 12 doughnuts indtages og de fem mil tilbagelægges på under en time, men det er også muligt at deltage på lempeligere vilkår, hvor man selv bestemmer kage-indtaget.

Kup - 6. maj. 2015 - kl. 17:11 Klam alarm hos Danmarks første Dunkin' Donuts

Ifølge NBC News vides det ikke, om den døde løber havde indtaget alle 12 doughnuts. Doughnutproducenten Krispy Kreme ønsker dog ikke at blandes ind i dødsfaldet:

- Arrangørerne har ingen tilknytning til virksomheden. Krispy Kreme hverken fremmer, sponsorerer eller donerer produkter til begivenheden eller organisation, siger en talsmand fra Krispy Kreme til NBC.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere