Mand dræbt i bizar ulykke: Vindue fra luksus-lejlighed faldt 27 etager

Et vindue, der på mystisk vis røg af en bygning, faldt mere end 70 meter og slog en mand ihjel

Tirsdag formiddag skete ulykken.  Foto: Tess De La Mare/Ritzau Scanpix
Tirsdag formiddag skete ulykken. Foto: Tess De La Mare/Ritzau Scanpix

En mand i 50'erne døde tirsdag formiddag i en meget bizar ulykke midt i London.

Et vindue styrtede ned fra en penthouse-lejlighed i centrum. Vinduet faldt mere end 70 meter ned og ramte manden, som døde på stedet, da glasset knuste mod fortovet, skriver BBC News, The Sun og flere andre internationale medier.

- Manden var erklæret død på stedet. Vi er ved at undersøge, hvem hans nærmeste familie er, siger en talsmand fra politiet ifølge BBC News.

Klokken var omkring 10.40 i Englands hovedstad, da vinduet med sin ramme drattede ned øverst fra den 27 etager høje bygning, der rummer lejligheder, der koster det, der svarer til mellem 22,6 millioner og 61 millioner kroner.

Ulykken skete i det centrale London, England. Foto: Tess De La Mare/Ritzau Scanpix
Ulykken skete i det centrale London, England. Foto: Tess De La Mare/Ritzau Scanpix

Dækket af blod
59-årige Paddy Riley, som arbejder som skrothandler, kørte forbi, da han så manden ligge på jorden.

- Min første tanke var, at fordi der manglede et vindue i bygningen, måtte manden være faldet ned fra toppen. Han var dækket af blod, siger skrothandleren til The Sun, der videre skriver, at manden, der arbejdede som buschauffør, var ved at gå tilbage mod sin bus, da ruden ramte ham.

Bygningen, hvor vinduet faldt fra, hedder The Corniche. Den er designet af Foster and Partners, der også står bag bygningen, der kaldes Agurken.

En talsmand fra firmaet siger til BBC News, at de undersøger ulykken for at finde ud af, hvordan det kunne ske.

- I denne utroligt svære tid har vi meget sympati med hans familie, siger en talsmanden.

Ifølge talsmanden har bygningen været indflytningsklar siden december sidste år, men at der ikke bor nogen i penthouse-lejligheden endnu.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere