Mand dræbt i frontalt sammenstød

En person er afgået ved døden efter en voldsom ulykke vest for Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi

En mand er død i en trafikulykke onsdag eftermiddag. Oprydningsarbejdet er færdigt, og bilister kan frit færdes på vejen igen. Video: René Schütze

Onsdag eftermiddag har Nordjyllands Politi været tilkaldt til en voldsom færdselsulykke på Ny Nibevej sydvest for Aalborg.

Her var to bilister efter alt at dømme kørt frontalt sammen. Der er tale om en mandlig og en kvindelig bilist, hvor manden efterfølgende er afgået ved døden efter at have været i kritisk tilstand, oplyser politiet.

Vagtchef Jess Falberg fortæller til Ekstra Bladet, at det formentlig er en fejlslagen overhaling, der ligger til grund for ulykken:

- To biler er kørt frontalt sammen, formentlig i forbindelse med en overhaling. Den ene person er afgået ved døden. Vi har underrettet familien.

Kvinden er sluppet med lettere skader, oplyser vagtchefen efterfølgende.

Oprydningsarbejdet er færdigt, og bilister kan frit færdes på vejen igen.

 Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere