Mand dræbt i nat: Fire anholdt

Fire mænd er anholdt i forbindelse med drabet på en 51-årige somalisk mand natten til onsdag

Ved du noget eller har du billeder? Så skriv til os! Send en SMS til 1224 eller e-mail til 1224@eb.dk

Politiets teknikere arbejder fortsat på højtryk i en lejlighed i Bispeparken i Københavns nordvestkvarter, hvor en 51-årig mand tidligt onsdag morgen er fundet dræbt

Den 51-årige er ifølge politiet dræbt med knivstik i brystet, men det er endnu ikke klarlagt, hvad omstændighederne omkring drabet er. Ifølge Københavns Politi var der fire mænd til stede i lejligheden ved ambulancens ankomst.

- Vi har anholdt fire personer på stedet, men om de står bag og er gerningsmænd er endnu for tidligt at sige, siger drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller, til Ekstra Bladet.

  Foto: Kenneth Meyer 112 - 9. mar. 2016 - kl. 05:10 Drama i nat: Mand dræbt af knivstik

Ifølge drabschefen forventer politiet at kunne fremstille en eller flere af de anholdte i et grundlovsforhør senere i dag.

- Lige nu arbejder vores teknikere på stedet, og så skal en retsmediciner forsøge at komme nærmere en dødsårsag, siger Jens Møller til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen om drabet klokken lidt i fire i nat, hvor en ambulance var ankommet til lejligheden i Bispeparken.

- Da vi ankommer, kan vi så konstatere, at han formentlig er dræbt, siger drabschef, Jens Møller, til Ekstra Bladet.

Den 51-årig mand  er eftersigende somalier. Bispeparken ligger mellem Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård i København.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere