Mand dræbt i soloulykke

Tidligt søndag morgen er en mand omkommet i en trafikulykke på Vestmotorvejen

En mand er død i en soloulykke søndag morgen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Et køretøj er forulykket med to personer i, og den ene er afgået ved døden, fortæller vagtchefen Thomas Hartmann.

Udover den omkomne var der også en anden person i bilen, som er kørt til hospitalet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.59.

- Der arbejdes stadig dernede, og vi har en bilinspektør fremme, så hastigheden er kraftigt nedsat, lyder det fra vagtchefen.

Ulykken skete på Vestmotorvejen i vestgående retning mellem Vemmedrup og Borup.

De pårørende til den dræbte er ikke underrettet endnu.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere