Mand dræbt i soloulykke

En 51-årig mand har mistet livet i en soloulykke på det østlige Fyn

En 51-årig mand har søndag omkring klokken 13 mistet livet i en trafikulykke på Svendborg Landevej ved Langå nord for Hesselager.

Det oplyser Fyns Politi til TV2 Fyn.

Vagtchef Henrik Krøjgaard oplyser til mediet, at det er uvist, hvad der førte til ulykken, men et vidne har fortalt til politiet, at hun blev overhalet af en Mazda i høj fart. Politiet formoder, at der er tale om den 51-årige mand, som kort efter forulykkede.

Ifølge fyens.dk mistede manden formentlig herredømmet i en svag venstrekurve, hvor bilen røg ud på marken og rullede rundt flere gange.

De pårørende til den dræbte er underrettet.