Mand dræbt i ulykke: Kørte frontalt ind i mur

En mandlig bilist har mistet livet i en soloulykke

En bilist er afgået ved døden efter en frontal kollision med en mur. Video: Kenneth Meyer

Tidligt søndag morgen omkom en mandlig bilist i en soloulykke i Hedehusene.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2.

Manden kørte ind i en to meter høj murstensvæg og fortsatte ind i en gruppe campingvogne, der stod parkeret på en grund bagved. Bilen brød derefter i brand.

Hvorfor ulykken skete er uvis, men kort inden var han fortsat ligeud i et t-kryds i stedet for at dreje.

Københavns Vestegns Politi har underrettet de pårørende. Ifølge Ritzau er der tale om en mand på omkring 40 år.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere