Mand druknede i fjord

Helikopter bjærgede mand, der var faldet i vandet fra en båd ved Mellerup

En mand på 41 år druknede søndag aften ved Mellerup i Randers Fjord, oplyser Østjyllands Politi.

Han og en kvinde var begge faldet i vandet fra en båd ved lystbådehavnen i Mellerup, oplyste Forsvarets Operationscenter.

Hun blev reddet op af en anden båd. Men han kunne ifølge Forsvaret ikke svømme. Han blev holdt i vandoverfladen, hvorefter en helikopter kom frem, bjærgede ham og fløj ham til Skejby Sygehus.

Politiet oplyser, at man fik meldingen ved 18.30-tiden. Mandens pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere