Mand druknet

En mand er druknet i vandet ud for Bornholm

En 59-årig mand er mandag druknet i vandet ud for Klympen i Hasle på Bornholm.

Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

'Mandag kl. 15.33 kom en 59-årig ukrainsk mand i problemer i vandet ud for Klympen i Hasle og drev væk fra stranden. Både politi, brandvæsen, redningsbåd og redningshelikopter blev sendt til stedet, men man mistede desværre hurtigt visuel kontakt med manden. Kl. 18.40 blev eftersøgningen indstillet,' skriver politiet.

Manden blev tirsdag morgen 05.27 fundet livløs i strandkanten. De pårørende er underrettet:

'Der har denne sommer været flere redningsaktioner ud for R038 i Hasle. Ved pålandsvind opstår der de såkaldte hestehuller, der med kraftig understrøm trækker folk væk fra stranden. Bornholms Politi opfordrer beboere i området til at advare deres gæster om forholdene,' lyder det i pressemeddelelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere