Mand får 4 års fængsel for at smugle 'date rape-stof'

En 26-årig mand har siddet varetægtsfængslet siden maj for at smugle ketamin ind i Danmark

En 26-årig mand er mandag blevet idømt fire og et halvt års fængsel for at have smuglet 1.9 kilo ketamin ind i Danmark.

Det oplyser Sydjyllands Anklagere på Twitter.

Den 26-årige blev anholdt i Kruså i maj, da han krydsede den dansk-tyske grænse i bus fra Hamborg. Her fandt Toldstyrelsen en taske, der indeholdt i alt 1.988 gram ketamin og som efter politiets opfattelse tilhører manden.

Ketamin er et hallucinogent stof, der gør, at man ser ting og hører lyde, som ikke findes i virkeligheden. Det er også et bedøvelsesmiddel, der bruges ved kirurgiske indgreb, og som også kan misbruges som rusmiddel.

Politiet har tidligere advaret mod, at ketamin bruges i forbindelse med 'drug rape', hvor gerningsmanden bedøver ofret, som vil være påvirket i op mod et døgn efter indtagelse.

Nægter sig skyld

Den 26-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen.

Han nægter sig skyldig og mener, at en anden må have puttet stoffet i hans taske.

- Han har taget betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen og er fortsat fængslet, skiver anklagerne på Twitter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere