Mand får alvorlig hovedskade ved slag mod jernvæg

En 49-årig mand kom alvorligt til skade, da han faldt og ramte en jernvæg på et skib ved havnen i Esbjerg

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En mand har fået et svært hovedtraume ved en arbejdsulykke på et skib ved havnen i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden, der er 49 år, pådrog sig sine kvæstelser, da han faldt fra et køretøj på skibet og ramte en jernvæg med sit hoved.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken lørdag klokken 17.

- Manden bliver først kørt til behandling på Vestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor de vurderer, at det er så alvorligt, at de vil have ham til Odense Universitets Hospital, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen.

Over for Ekstra Bladet uddyber Bjørn Pedersen:

- Det er sket på et skib. Han er faldet ned fra en Tug Master (En lastbil der fragter containere red.) og har slået hovedet ind i en jernvæg på skibet.

Den kvæstede er fra Esbjerg og arbejder på havnen.

Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere