Mand fængslet for at stikke kammerat ned

Et drikkelag fredag aften i en lejlighed i Valby udviklede sig til et knivstikkeri. En blev alvorligt såret.

En 60-årig mand er lørdag i Københavns Dommervagt blevet varetægtsfængslet i 25 dage for et knivstikkeri fredag aften i en lejlighed i Valby i København.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider, Københavns Politi.

Personen, der blev stukket, var en ligeledes 60-årig kammerat, der blev stukket flere gange med en kniv og blev alvorligt såret. I første omgang lød meldingen, at han var i kritisk tilstand.

Den sårede mand blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvorfra lægernes melding lød hurtigt, at han var uden for livsfare.

Knivstikkeriet fandt sted i en lejlighed på Heldbovej.

Det var under et drikkelag, at den 60-årige af ukendte årsager blev stukket ned af sin jævnaldrende kammerat.

Han er nu sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet. Der er ikke oplysninger om, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere