Mand fængslet for drabsforsøg: Nu er 47-årig død

En 53-årig mand er fængslet i sagen -  foreløbigt er han sigtet for drabsforsøg

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (aml. takst) eller skriv en mail til 1224@eb.dk

En 53-årig mand risikerer nu at få opgraderet sin sigtelse fra drabsforsøg til drab. Tidligere i dag har politiet meldt ud, at en 47-årig mand her til morgen er død som følge af en alvorlig stiklæsion.

Den 53-årige er anholdt og sigtet i sagen. Det er uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Politiet modtog søndag 28. oktober 2018 klokken 19.22 en anmeldelse om et overfald på en mand på Jernbanevej i Skælskør. Den forurettede – en 47-årig mand fra byen – pådrog sig en alvorlig stiklæsion i brystet og afgik tidligt torsdag morgen ved døden.

Som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skrev i en pressemeddelelse dagene efter episoden, førte politiets efterforskning søndag frem til anholdelsen af en 53-årig mand fra lokalområdet.

Den 53-årige blev fremstillet i grundlovsforhør mandag, og her blev han varetægtsfængslet frem til 21. november, skriver politiet i den pågældende pressemeddelelse.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker man ikke at kommentere sagen yderligere.

- Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og vi har stadig efterforskning i sagen. Derfor vil jeg på nuværende tidspunkt ikke kommentere et motiv, siger Søren Ravn-Nielsen, efterforskningsleder, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere