Mand fængslet for voldtægt

Politiet ønsker ro om efterforskning af formodet voldtægt af kvinde i weekenden

En mand fra Sydsjælland er tirsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om voldtægt.

En dommer i Retten i Næstved har besluttet at fængsle ham i 16 dage. Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Han nægter sig skyldig, siger Søren Ravn-Nielsen.

Sigtelsen drejer sig om en fuldbyrdet voldtægt, der i weekenden skal være sket mod en kvinde. Mandag eftermiddag skred betjente til anholdelse af manden. Vedkommende er i 40'erne.

Ifølge politiet kender manden og kvinden hinanden i forvejen.

Men derudover ønsker vicepolitiinspektøren ikke at frigive detaljer om sagen.

- Nu fortsætter vi efterforskningen, siger han.

Tirsdagens grundlovsforhør er foregået bag lukkede døre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere