Mand fængslet i drabssag

En mand fra Ballerup er blevet fængslet i to uger for sin rolle i en drabssag i Birkerød torsdag aften. Politiet jagter stadig en drabsmand

Politiet afsøgte torsdag aften området ved Birkerød Skole med hunde. Video: Byrd / Steven Knap

Retten i Lyngby har fredag aften besluttet at en 27-årig mand fra Ballerup skal varetægtsfængsles i 14 dage for sin rolle i sagen.

Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 192a for at have været i besiddelse af et skarpladt skydevåben.

Tidligere blev en 21-årig mand anholdt sigtet for at stå bag drabet, men politiet valgte senere at løslade ham, da de fandt ud af, at han ikke havde noget med knivdrab torsdag aften at gøre.

- Vi fortsætter med efterforskningen og vil meget gerne høre fra vidner eller andre, som kan have oplysninger, der kan hjælpe os i opklaringsarbejdet, siger Henrik Gunst.

Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om en mand, der lå hårdt såret af knivstik ud for Birkerød Skole på Birkerød Parkvej. Klokken 21.05 afgik det 23-årige offer ved døden.

Efterforskningen viste, at manden var blevet stukket ned i nærheden af Rema 1000 omkring halvanden kilometer fra det sted, hvor han blev fundet.

Om den 23-årige selv fik transporteret sig hen til skolen, eller om han har fået hjælp, vides ikke.

Natten til fredag anholdt politiet fire mænd, hvoraf den ene altså er løsladt igen.

- Vi har en formodning om, at motivet skal findes i et internt opgør i det kriminelle miljø, sagde politikommissær Henrik Gunst tidligere fredag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere