Mand fængslet i sag om rockerknivstik

26-årig fængslet i sag om knivstik og drabsforsøg på Satudarah-rocker

Det var et medlem af Satudarah og dennes bror, der blev stukket med kniv en nat i november i fjor.
Foto: Tariq Khan
Det var et medlem af Satudarah og dennes bror, der blev stukket med kniv en nat i november i fjor. Foto: Tariq Khan

En 26-årig mand er her til fomiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør og sigtet i en sag, hvor en Satudarah-rocker samt dennes bror blev stukket med kniv i Københavns Sydhavn en nat i november i fjor.

I forvejen sidder en anden mand fængslet i sagen. Og i følge oplysninger til Ekstra Bladet er sagen ikke banderelateret, men handler om et opgør om en mindre portion narko.

Episoden udspandt sig natten til 19. november. Og i følge sigtelsen skete det på Offenbachsvej.

Se også: Rocker og hans lillebror stukket ned

Rockerens bror var i livsfare, mens også den 26-årige rocker kom slemt til skade ved episoden - og derfor er de to anholdte sigtet for drabsforsøg.

Den anden mand, der er varetægsfængslet i sagen, blev anholdt, da politiet 21. december i fjor gennemførte en stor aktion rettet mod rocker- og bandemiljøet i København og på resten af Sjælland.

Se også: Kæmpe rocker/bande-aktion: Mindst 17 anholdt

Se også: Satudarah:- Vi er ikke i konflikt. Politi og medier blæser stemning op

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og derfor er det ikke muligt at få yderligere oplysninger fremme i sagen.

Ved dagens retsmøde blev manden varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere