Mand fængslet: Slog betjent og gik amok i venterum

En rutinemæssig kontrol af 24-årig endte helt galt

En kontrol af en 24-årig bilist endte søndag formiddag så vidt, at manden nu er blevet fængslet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

I forbindelse med en kontrol på Ribe Landevej i Haderslev, fik betjentene mistanke om, at den 24-årige var påvirket af stoffer, hvorfor han skulle med på stationen for at få taget en blodprøve.

Men det var manden tilsyneladende ikke i.

- Han endte med både at true betjentene og slå den ene i ansigtet med en knytnæve. Og så sparkede han en dør i stykker i et venterum, siger Helle Lundberg, kommunikationskonsulent ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Derudover fandt betjentene to kanonslag i mandens bil, hvilket han også er blevet sigtet for at have været i besiddelse af.

Ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg mandag blev den 24-årige, der er fra Vojens, fængslet i fire uger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere